HØRINGSRUNDE OG PROJEKTCAFÉ I LANDSBYFÆLLESSKABET ØSTDJURS

Kort utilgængelig

Dato/klokkeslæt
20/06/2019
17:30 - 20:30

Kategorier
Ingen Kategori


20. JUNI 2019 KL. 17:30

Torsdag den 20. juni 2019, kl. 17.30-20.30 på Rosmus Skole

Kære beboere i Landsbyfællesskabet Østdjurs

Så er det tid til at afholde sidste projektcafé inden sommerferien. Denne projektcafé står i visionernes tegn. Caféen giver nemlig mulighed for, at klyngens beboere kan komme med input til den vision og handleplan, som en arbejdsgruppe fra Distriktsrådet har udarbejdet for landsbyklyngen, inden den sendes i trykken.

Distriktsrådets medlemmer har fordelt sig på forskellige arbejdsområder (fx bæredygtighed, erhverv, bosætning, etc.), som er beskrevet i planen. På projektcaféen vil en repræsentant for hvert arbejdsområde være til rådighed for dialog og input, således at der er tid til at gå i dybden med hvert enkelt område.

Vi håber, at I vil støtte op om udviklingen i landsbyklyngen ved at læse handleplanen igennem og komme med jeres input til det, som skal være grundlaget for de kommende års arbejde. Planen kan findes på forsiden af klyngens hjemmesiden: www.landsbyfællesskabetøstdjurs.dk.

Tilmelding til fællesspisning:

Vanen tro starter projektcaféen op med fællesspisning. Prisen for mad er 25,- kr. for børn og 40,- kr. for voksne. Man er velkommen til at medbringe egne drikkevare, men der vil også kunne købes øl og sodavand ved arrangementet.

Man tilmelder sig ved at betale via MobilePay til Landsbyfællesskabet Østdjurs på nummer: 39758. Husk at skrive betalers navn, antal børn og voksne og dato for mødet.

Alternativt kan man købe madbilletter her på www.go-syddjurs.dk.

Tilmelding til torsdag den 20. juni skal ske senest TIRSDAG den 18. juni, kl. 20.00.

Aftenens program:

Kl. 17.30: Ankomst, hilse på hinanden og evt. køb af drikkevare

Kl. 17.45: Fællesspisningen starter

Kl. 18.15-18.30: Fælles oprydning fra maden

Kl. 18.30-20.30: Dialogmøder på de forskellige arbejdsområder, samt mulighed for møder blandt de fremmødte projektgrupper, foreninger, m.v., der måtte ønske at afholde deres egne møder.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *